60+ motion

Opslagstavlen

Nu tilbydes der også 60+motion om mandagen i Tårnborghallen

Tilstrømningen til 60+motion har været stor det seneste år, hvilket selvfølgelig er rigtig dejligt, men desværre sætter pladsforholdene en grænse for, hvor mange vi kan være til aktiviteterne i hallen og til kaffedrikningen i mødelokalerne. Derfor har vi været nødsaget til at stoppe for tilgang til tirsdagsholdet!

Men ingen 60+’ere skal forhindres i god og hyggelig motion i TIF, så derfor tilbydes nye medlemmer deltagelse på et mandagshold fra klokken 15.00-17.00. Den første time bruges til aktiviteter enten udenfor -hvis vejret giver mulighed for det – og ellers indenfor i hallen, hvor man kan vælge mellem mange spændende aktiviteter. Efter motionen afsluttes med lidt at drikke og en god snak om dagens udfoldelser samt hele verdenssituationen.

Alle medlemmer er meget velkomne til at deltage på mandagsholdet. Måske er man forhindret i at deltage på tirsdagsholdet, eller måske har man blot lyst til større pladsforhold.

Når den nye sæson starter til januar, har ”gamle” medlemmer fortrinsret til deltagelse på tirsdagsholdet, såfremt kontingentet betales i løbet af januar måned.

Krolf i 60motion 2024
Bowls i 60motion 2024

Sommeraktiviteter i 60+motion

Så er det sommer, og mange aktiviteter i 60+Motion er flyttet fra hallen til de udendørs arealer omkring Tårnborghallen – når vejret altså tillader det; og det gør det heldigvis de fleste tirsdage, hvor der så spilles en masse nervepirrende, tætte kampe i krolf, petanque – og hvad der ellers vælges som tirsdagens aktivitet.

Krolfspil april 2024

I foråret har mange af medlemmerne ihærdigt arbejdet med udbedring af petanquebanerne og med omlægning af den ene af vores to krolfbaner, så nu kan flere end tidligere deltage i det populære krolfspil.

De mest arbejdsomme har desuden sørget for indretning af et nyt rum til 60+Motions udeudstyr samt samling og opstilling af nye bord-bænke-sæt, hvilket betyder, at vi nu alle kan sidde udendørs, når kaffen og det tilhørende brød skal nydes efter dagens anstrengelser.

Petanquebaneklargoering

Det ser vi alle frem til, men allermest ser vi bare frem til hver tirsdag sammen med de øvrige motionister på holdet at få os nogle hyggelige og humørfyldte timer- der afsluttes med en masse snak om verdenssituationen tilføjet en god mængde hyggeligt, socialt samvær. 

Du burde overveje at melde dig ind. Du er meget velkommen – og så koster det kun 150 kr. for en hel sæson! Du er velkommen til at kontakte formanden for 60+Motion, Jørgen F. Rasmussen, på telefon 30204811 eller pr. mail på 60plus@taarnborgif.dk, hvis du ønsker flere oplysninger.

Kagemand 60Motion