Tårnborg IF er en idrætsforening for drenge, piger, mænd og kvinder i alle aldre.
Vi holder til i Tårnborg hallen som ligger på Tjærebyvej 17, Halseby, 4220 Korsør.
Hos Tårnborg IF er det muligt at spille fodbold, dyrke gymnastik, spille badminton, floorball eller gå til E sport.
Udover vores 5 primære sportsgrene har vi også vores 60+ afdeling hvor det ikke går alt for stærkt, alle har mulighed for at deltage – også hvis man er førtidspensionist.
Vores aktivitetsudvalg sørger for vores banko arrangementer som er velbesøgt, der kører bus fra forskellige steder i Korsør og ud til arrangementet.
Stiftet den 22. november 1928. Under navnet Taarnborg Gymnastikforening også kaldet TGF. Den første formålsparagraf var: Taarnborg Sogn har Dags Dato oprettet en Gymnastikforening, hvis formaal er at oplære Ungdommen til sunde Legemsøvelser.
Den første generalforsamling blev holdt i forsamlingshuset den 11. december 1928, og på det efterfølgende bestyrelsesmøde den 15.december blev den første bestyrelse sammensat. Formand blev Viggo Andersen, kasserer Jens Jørgensen, næstformand Osvald Hansen og sekretær Ova Jensen. De øvrige bestyrelsesmedlemmer blev Christian Jensen og Margrethe Christensen. Sigvald Sørensen blev suppleant og revisorer valgtes Frede Hansen og Jens Andersen. Disse mennesker startede det hele, og man spørger naturligt sig selv: Hvordan er det gået sigen. At foreningen er meget ældre, beviser den gamle fane, der på sin stang bære faneplader i skydning fra så langt tilbage som 1887.
I den første protokol, som startede i 1928, står der at læse, at man kunne blive aktiv medlem for 2 kr., og var man ugift, kunne man blive passivt medlem for 1 kr. For 1 kr. solgtes også familiekort. I 1928 var det først og fremmest gymnastikken, man satsede på, og allerede 1. april 1929 havde man den første opvisning i forsamlingshuset. På generalforsamlings den 10. marts 1932 vedtog man at melde foreningen ind i Sorø Amts Skytte- og Gymnastikforening. Og fik tildelt kreds 39. Håndbold fik man på programmet fra sommeren 1936, hvor man lejede et stykke mark til at spille på. Samme år er skydning omtalt med bl. A. en præmieskydning med efterfølgende bal. I 1938 begyndte man på badminton. ”Det vedtoges at købe 4 badmintonrammer”, står der i protokollen. Og samme år begyndte man at abonnere på fire numre af ”Dansk Idræt”.
Fodbold for drenge og karle omtales første gang i 1939. Håndbold og fodbold foregik på en lejet eng der tilhørte Tårnborggården og var beliggende ved Haneklint, der hvor nuværende Gokart bane ligger. I 1940 forsøgte TGF sig med folkedans, og man begyndte at sende medlemmer på kursus både på Gerlev og Ollerup højskole. Fra 1943 og lang årrække frem spillede man dilettant. Det første stykke, man opførte, hed ”Kærlighedens melodi”. I mange år havde man ringridning omkring fastelavn, både ringridning og fastelavnsridning foregik såvel til hest som på cykel. Fastelavnsfesten har siden været tradition i foreningen, Kun dens indhold er ændret i takt med tidens krav. Omkring 1950 startede man også en lokal gøglervogn. Fanen blev renset og dens stang delt i to dele, så den var lettere at transportere, og man begyndte at arrangere sommerfester. I 1953 fejredes forenings 25 års jubilæum, fællesspisning med 200 personer, og foreningens første æresmedlem blev udnævnt det var Niels Thomassen. Man drøftede oprettelse af en bordtennisafdeling i 1963. 1957 stod Tårnborgs nye skole færdig og man begyndte at flytte aktiviteter her til, i 1962 begyndte at tale om lysanlæg på fodboldbanen. 1965 blev den første TGF avis udgivet som medlemsblad, og omdelt i hele området. Her startere St. Hans festerne ved skolen. I 1967 var der forsøg på at oprette en bokseafdeling.
På generalforsamlingen i 1968 blev der oprettet en byggefond med henblik på evt. klubhus og yderligere idrætsfaciliteter, den 24. november holdt man foreningens 40 års stiftelsesfest. I det følgende tiår ekspanderede foreningen støt, både hvad angår medlemmer og idrætsaktiviteter. I 1975 kom svømmeafdelingen.
Den 22. november 1978 afholdes foreningens 50års jubilæum i Tårnborg Forsamlingshus. Den dag er TGF Korsør kommunes største idrætsforening med næsten 1200 aktive udøvere, og en masse personer der støtter ved passivet medlemskab i den forening, de måske selv har haft et væld af timer i. Desuden blev der for nogle år før oprettet af en forældrekreds en støtteforening: ”Tårnborg Gymnastikforening Forældre- og Støtteforening”. Udviklingen fra lille til stor forening er selvfølgelig ikke sket uden stadig strukturelle ændringer i ledelsesformen. I øjeblikket er TGF delt op i 6 afdelinger, hver især konstitueret med selvstændige bestyrelser og regnskab. Til koordinering af foreningens samlede virksomhed er der en fælles formand, fælles næstformand, fælles kasserer og fælles sekretær. På generalforsamling i 1981 kom der forslag til at ændre navnet til Tårnborg Idrætsforening også kaldet TIF, det blev gjort for at moderniser foreningen. Der var selvfølgende en del diskussion for og imod, det blev vedtaget med stort flertal, så man fik en mordrene navn i en mordrene forening.
Den næste år der var skelsætte var 1983, da blev Tårnborg Hallen bygget og indviet.
Derefter købte klubben den tomme lærebelig der lå tættes på hallen for 1 kr. af kommunen, satte den i stand til brug som klubhus. Der har også været bordtennis igen samt dart her i firserne. 1988 blev der fejret 60 år med TIF ved en stor fest i Hallen. År 2000 solgte klubhuset og foreningen fik lov at indrette klublokaler i hallen med bruge ret. Der er vi i dag.